• OM ACT-AARHUS
  • ACT-hold
  • Intro til ACT
  • samtaleterapi, supervision, coaching
  • STRESSHÅNDTERING
  • SAMARBEJDE OG KONFLIKTHÅNDTERING
  • KUNDER - før og nu
  • OM ACT-AARHUS
  • ACT-hold
  • Intro til ACT
  • samtaleterapi, supervision, coaching
  • STRESSHÅNDTERING
  • SAMARBEJDE OG KONFLIKTHÅNDTERING
  • KUNDER - før og nu
Search by typing & pressing enter

YOUR CART


      Praksisorienteret uddannelse
            i ACT-samtaleteknik
    
Picture


Picture
Jeg tilbyder ekstern undervisning i ACT til offentlige og private tilbud, der i deres arbejde med borgere bruger samtalen som et vigtigt værktøj. 

I alle forløb har jeg en efterfølgende faglig praktisk anvendelse for øje. 

Omfanget af og øvrige forventninger til forløbet aftales.

  

Hvad indeholder mine ACT-forløb?
OPLÆG OG DIALOG
                    SAMTALETRÆNING
                                           SUPERVISION                                                                                     ØVELSER
Oplæg og dialog
Teori er vigtig. Der vil derfor være  teoretiske oplæg og gennemgange på modulerne og dialoger omkring forståelse og konkretisering. Det er samtidig helt afgørende for en efterfølgende brug af det indlærte, at undervisningen løbende kobles til deltagernes faglige praksis. 
En stor del af den faglige indlæring og især den personrelaterede læring vil dog foregå via samtaletræning, øvelser og supervision. Hvis der er interesse for det, kan vi aftale, at man som deltager på det konkrete ACT-forløb læser Russ Harris fremragende og let forståelige bog "ACT teori og praksis" inden kursus start. 

Samtaletræning
Da mine ACT-kurser sigter på praktiske færdigheder i "samtalens kunst", spiller samtaletræning en vigtig rolle, fylder ca. 30%. af uddannelsen. Du kommer til at træne samtaler med dine holdkammerater, og du får respons og bliver superviseret på disse samtaler.

Supervision
Når du træner samtaler, vil du få supervision af mig som underviser. Og dine gruppefæller giver dig feedback.





Øvelser
Praktiske øvelser viser vigtige pointer omkring ACT på en anden måde end mange ord. Derfor spille øvelser en vigtig rolle på uddannelsen. Mange øvelser er identiske med de ACT-teknikker, som du gerne skulle lære på uddannelsen. Det drejer sig især om øvelser omkring defusion, accept af svære følelser, afklaring af værdier, engageret handling, perspektivskift og opmærksomhedstræning.

Træning i grupper
Hvis det ønskes, kan vi aftale, at der indlægges gruppetræning i forløbet, hvor grupperne træner samtaler med hinanden mellem undervisningsgangene. 

Kursusbevis
På forløb på 2 eller flere hele dage udsteder jeg kursusbevis. 


Hvis du vil læse lidt om ACT
Jeg har lavet en kort beskrivelse af ACT, som du kan finde her på her hjemmesiden.
Gå ind på siden "OM ACT-AARHUS" og tryk på linket
"Om ACT".


Pris
Ved ekstern undervisning fastsættes min pris ud fra en række faktorer, som først kan afklares, når vi bliver enige om den konkrete opgave - omfang af og indhold i opgaven, antal deltagere, sted, fortæring m.m.
Mit honorar ligger normalt på omkring 2.500 - 3.800 kr pr. time plus moms og kørsel.
Vedr. kørsel: Hvis den samlede tid for kørsel er over 2,5 time og opgaven er på 2,5 time eller mindre, påregner jeg 200 kr i timen pr. påbegyndt times kørsel - ud over kørselsgodtgørelse efter statens takster.

Yderligere oplysninger og tilmelding
Kjeld Læssøe
[email protected]
22645167



Endnu et ACT-hold er færdigt.
Glade og stolte.

Picture

Anbefalinger fra tidligere kursister

Kjeld har en usædvanlig evne til at altid at møde andre mennesker i øjenhøjde og giver værdighed og venlighed i mødet. Han inspirerer meget i hvordan man med ordvalg og kropssprog faciliterer forandring og indre motivation og har en ro som kommer af hans store erfaring som underviser og supervisor i ACT. ACT-forløbet med Kjelds måde at videregive ACT på, har på mange måder ændret min tilgang til mine patienter, og det er jeg meget taknemlig for.
Kajsa
Fysioterapeut

Jeg har med stort udbytte deltaget i ACT uddannelsen med Kjeld som underviser og supervisor.
På uddannelsen oplevede jeg et fornuftigt forhold mellem teori og praktiske øvelser/ træning i samtaler, støttet af Kjeld, der med sin faglighed og store viden om ACT, samt evne som nærværende og kompetent formidler, gjorde uddannelsen til en fornøjelse at være en del af. 
Michael
Coach og socialpædagog

Jeg har fået en grundig og tilbundsgående ACT-uddannelse hos Kjeld, der gør, at jeg trygt kan bruge diverse metoder og teknikker i min hverdag som studievejleder. Og på mit nylige kursus med Russ Harris gik det op for mig, hvor MEGET jeg har lært på min uddannelse på ACT-AARHUS. 1000 tak til Kjeld.
Helle K
Studievejleder


Jeg kan klart anbefale Kjeld som underviser, idet han har en høj faglig og struktureret tilgang til uddannelsen i ACT. Han er en god formidler og hjælper en med at finde vejen ind til ACT. De bedste anbefalinger herfra.
Helle B
Lærer



Yderligere oplysninger og tilmelding
Kjeld Læssøe
[email protected]
22645167

ACT-AARHUS, Svendsgade 1, 8260 Viby J                       22645167                                                  CVR:  32186378